Afsted til Jylland

Afsted til Jylland

Jeg var ude at bowle med drengene for et par weekender siden, det er alt for sjældent at vi egentlig gør det, jeg elsker virkelig at bowle, og har altid været rimelig god til det. Grunden til denne kærlighed for bowling, er nok kommet fra, at jeg netop var bedre end alle, da vi var mindre. Når der var klassefester med skolekammeraterne fra folkeskolen, eller at vi holdt afslutning i fodbold eller fritidsordningen havde arrangeret udflugt, ja så var det rigtig ofte at vi tog på Bowl’n’fun i Odense, eller nogle gange i Svendborg. Jeg vandt altid, hver eneste gang vi var afsted vandt jeg, jeg var næsten også den eneste der ramte strike.

Hun vil til Jylland

Nå men, som sagt var jeg ude og bowle med drengene, noget der sjældent er sket, men jeg var nødt til at arrangere en tur, og især en tur hvor alle var med. For det er sådan, at jeg havde noget at fortælle dem. Konen vil nemlig gerne have at jeg opgiver vores nuværende bolig i Odense, og istedet finder noget igennem en  boligportal på nettet. Hun vil gerne have en stor lejlighed, ovre i Jylland, tættere på der hvor hun kommer fra. Så ja nu ser vi så på lejligheder, ovre i det mørke Jylland. Og det var jeg selvfølgelig nødt til at fortælle mine venner. Så derfor havde jeg samlet alle min nære venner fra Odense til en omgang bowling og et par øl.

Det var ikke let

Det var sgu ikke let at fortælle dem at man pludselig skulle over på den anden side af broen og bo. For nogle kom det også mere eller mindre som et chok, nogle sad helt målløse og vidste ikke hvad de skulle sige. Nogle spurgte om det virkelig var noget for mig, eller om det kun var konen der ville over til Jylland og bo. Der var jeg selvfølgelig nødt til at erkende at det var hendes idé, men at jeg da godt kunne forstå hende, hun kender næsten ingen på Fyn, hvorimod jeg har lidt familie og venner i Jylland. Men udover det, så tog de det meget pænt, og var forstående.

You may also like...