En belønning

Da jeg vågnede i morges, kunne jeg mærke at der var noget galt, noget var ikke som det plejede at være. Jeg gennemgik straks hvad det kunne være. Jeg hørte regnen udenfor. Det var lørdag, en uge til min sommerferie startede, så jo, vejret kunne godt være bedre, jeg havde planlagt at cykle ind til byen, ind til genbrugsbutikken – men på den anden side, det er jo Danmark, så jeg kunne jo kun forvente noget nedbør. Det var ikke det. Min mand lå og snorkede ved siden af, så ham var der ikke noget med. Katten lå og sov på min mave, spandt da jeg vågnede, protesterede svagt da jeg vendte men om, men begyndte så at spinde og lægge sig til ro igen. Lillepigen. Jeg vidste at hun var faldt i søvn i min seng i går, men nu var hun her ikke. Nå nej, Bjarne havde båret, eller rettere slæbt hende ind i hendes seng, sent i går aftes inden han selv køb til køjs. Under sovende, mumlende protester, eder og forbandelser. Fra hendes side altså. Hun er slet ikke vågen når det sker, men synes alligevel at det er møg-uretfærdigt at hun skal sove alene mens vi må være 2 (3 hvis jeg regner katten med) voksne der sover sammen. Jeg har vist selv lært hende det, men hvad skal jeg svare på det? Anyways, der var styr på hende, det var ikke een af de mange nætter hvor hun sov ude – ejheller en af dem hvor der var andre sovende veninder på besøg. Efterhånden som hun er blevet 11 år, føles mit hjem mere og mere som et hotel af og til. Storebror på 13 var det heller ikke. Han havde spillet på sin computer om aftenen, og rent faktisk gået i seng før end jeg. Den store dreng er ved at være en natteravn og en kriger, ihvertfald på papiret. Han dukker ikke op til overfladen før kl 12 på en god, almindelig weekend.

En belønning

Hvad var det så?

En belønning

Erkendelsen ramte mig hurtigt og hårdt. Jeg havde ingen smerter. For ca 6 uger siden blev jeg opereret og fik fjernet livmoderen. Forløbet har ikke været nær så slemt som jeg havde frygtet, og langt bedre end jeg har set det beskrevet mange steder. Men jeg har – og gør for så vidt stadigvæk – lidt af smerter, mange og langvarige. Konstante, ikke volsomme, men nok til at gøre min hverdag mere besværlig. Men lige nu er der ingenting. Jeg stod op, og da jeg var færdig var smerterne tilbage. Men for en stund var jeg fri. Det skal fejres med en tur i matas.dk, hvor jeg har hørt at de har fået nye lækre produkter fra designer Marc Jacobs. Bare lige hen og se, om ikke det er tid til en lille gave til mig selv. Andre kvinder trøstekøber, jeg shopper når jeg er glad. Eller hvis jeg synes at jeg har fortjent en belønning, og tænk jeg er så sød, rar, god og modig at det har jeg tit.

You may also like...

Skriv et svar