En helt særlig fødselsdag

En helt særlig fødselsdag

June vidste godt, at det var en lille smule fjollet af hende, men hun kunne ikke lade være. Hendes hund Basse var som et barn for hende, og hun havde haft ham i rigtig, rigtig mange år efterhånden. Der var et helt særligt bånd mellem dem, som ikke andre kunne få et lignende af. Det var June helt sikker på. Når hun kom hjem fra arbejde, så vidste hun, at Basse ventede glad og forventningsfuld på hende, og det kunne bare redde enhver dag for June.

En særlig dag

Snart var det dog tid for en helt speciel og særlig dag for Basse. Det var nemlig hans fødselsdag, og i år blev Basse 15 år. Det var meget for en hund af hans størrelse, men han havde det stadig rigtig godt, og det glædede June. Hun ville derfor fejre ham, og selvom hendes kæreste rystede på hovedet af hende og endda også grinede af hende en gang i mellem, så stod hun altså fast. Basse skulle fejres, som han altid var blevet det. Selv dengang, da hun var lille, da havde hun fejret ham. Hendes familie havde fået ham, da hun var ti år gammel, og hun havde elsket Basse fra dag et. Som teenager havde hun også været meget glad for Basse. Han havde været den bedste til at trøste, skabe glæde og holde på hemmeligheder.

Selvom June nu selv var blevet 25 år, så brugte hun faktisk stadig Basse til de ting, som ingen andre måtte høre noget om – for eksempel når der var fyringsrunder på arbejdet, eller hun var blevet droppet af en fyr. Det var Basse den eneste, der fik at vide.

Gaver på vej

Til en fødselsdag hørte selvfølgelig gaver, og derfor ville June nu se at komme i gang med at købe nogle til Basse. Hun havde længe tænkt på, at han godt kunne bruge en ny hundekurv, så det skulle han i hvert fald havde. June åbnede sin computer og klikkede lidt rundt, indtil hun fandt den helt rigtige kurv på siden kirstensdyrebutik.dk. Den var tilpas stor til Basse, men alligevel stadig pæn. Den skulle jo stå i køkkenet, så det var vigtigt, at den også så pæn ud.

June skyndte sig at klikke videre på hjemmesiden, hun ville nemlig også finde et fint tæppe, som Basse kunne have i kurven. Selvom han efterhånden var en gammel hund, så brugte han stadig lang tid på at “ordne” sin hundekurv, før han lagde sig i den. June blev aldrig træt af at kigge på Basse, når han endnu en gang møflede rundt med tæppet, for at det skulle ligge rigtig godt. Derefter plejede han altid at lægge sig tungt ned og med et dybt suk, hvilket altid fik June til at smile.

En helt særlig fødselsdag

Som en lille ekstra ting ville June også bestille et stort kødben. Det havde Basse også fået sidste år, og han havde passet godt på det og havde gået og spist af det i lang tid, så sådan et skulle han selvfølgelig have igen.

You may also like...

Skriv et svar