En time i centret

En time i centret

Mille glædede sig sådan på sin søns vegne. I dag skulle lille Henrik til sin allerførste spilletime. Han havde længet snakket om, at han gerne ville lære at spille guitar, men Mille havde ikke været sikker på, at han var stor nok til at finde ud af det. Nu havde hun dog fundet frem til en lærer, som også gerne tog små børn ind. Mille havde været der en gang før sammen med Henrik, og de havde begge syntes godt om læreren. Læreren havde fortalt, at han foretrak, at børnene ikke havde deres forældre med til timerne, fordi de gjorde, at børnene blev distraherede.

Nu var de så på vej til den første time. Mille holdt godt fast i Henriks hånd, og hun sørgede for, at han ikke gav slip. Mille var nemlig sikker på, at hvis han først slap løs i centret, så var det bare få sekunder, før han var væk. Og det var noget af det, som Mille frygtede allermest.

En time i centret

Tid til time

Henne ved den nye lærer satte Mille og Henrik sig ude i venteværelset. De kunne høre, at der var en elev inde ved læreren, og at det var en, som spillede rigtig fint. Mille sagde derfor til Henrik, at han skulle prøve at lytte til musikken og høre, hvor fint det lød. Det var han dog ikke særlig interesseret i, så han gik i stedet ombor i det legetøj, som læreren havde stående i et hjørne i venteværelset.

Mille sukkede en enkelt gang. Hun var absolut ikke sikker på, at det ville komme til at gå godt. Selvom Henrik havde snakket meget om det at spille guitar, så havde han absolut ikke vist den store interesse nu. Bare han kunne opføre sig ordentligt, tænkte Mille. Så kunne Henrik altid stoppe med guitarspillet igen. Det var der jo ikke noget at gøre ved. Mille havde også ofte prøvet forskellige ting af og derefter fundet ud af, at det ikke var noget for hende alligevel.

Ud i centret

Kort efter var det tid for Milles søn Henrik at komme ind og spille guitar. Mille tog derfor sin taske og begav sig ud i centret. Hun havde tænkt sig at sætte sig ind på en café med sin computer og kigge på lidt på nettet. Hun skulle bestille noget børnetøj på hjemmesiden smaahjerter.dk, som var hendes favoritside, når hun skulle finde nyt tøj til Henrik. Siden havde altid været en af Milles favoritter, og hun havde udbredt sig vidt og bredt til dem, der gad høre på hende. Hun havde fortalt, hvorfor hun syntes så godt om småhjerter, og det var hendes veninder også blevet.

Mille kunne ikke lade være med at grine lidt. Det var sjovt, at hendes passion for små hjerter havde bredt sig sådan i vennekredsen og faktisk også til hendes familie. Mille fandt en god café lige i nærheden, så nu måtte hun jo bare vente på, at tiden gik, så hun kunne komme tilbage og hente Henrik. Bare han nu fik noget ud af det, tænkte Mille.

You may also like...

Skriv et svar