Et stortalent på vej

Et stortalent på vej

Jeg har to søkende. En storesøster og en lillebror. Min storesøster har altid været en utrolig kreativ sjæl. Hun har malet rigtig mange billeder, som hun endda også har solgt. Hun har formet skulpturer og syet puder, tøj og tæpper. Alt sammen til stor glæde for både hendes mange venner og hendes familie. Meget af mit tøj har min søster selv syet, og det er skønt at have så unikt tøj.

Min lillebror er der i mod overhovedet ikke kreativ. Da han var lille, var han det eneste barn i børnehaven, der faktisk aldrig havde en tegning med hjem. Han vidste simpelthen ikke, hvad han skulle tegne, og sidenhen er det fortsat på den måde. Det gør dog kun hans beundring for min søster kreative udfoldelser endnu større.

Født med talent

Da min bror startede i folkeskolen, gik det hurtigt op for ham og os andre, at min bror dog havde sit eget kæmpestore talent. Han var en mester til alt, hvad der involverede en fodbold. I pauserne var min bror den første, der var ude på fodboldbanen, og hvis der ikke lige var nogle af spille med, jamen så øvede han bare sine egne tricks. Og han elskede det.

Et stortalent på vej

Der gik derfor heller ikke længe, før min bror startede til fodbold. Hele familien tog selvfølgelig med ud at heppe, når han skulle spille kamp, og hurtigt avancerede han til nogle hold, der var utrolig dygtige. Han fik stor ros fra sine forskellige trænere, og en dag blev han spottet af en talentspejder. Det betød, at han skulle længere væk og spille fodbold nu, og det blev det han satsede på. Så måtte alt andet sættes på stand by.

En lang rejse

For er kort stykke tid siden kom min bror så hjem med nyheder. Han vidste ikke helt selv, hvordan han skulle reagere, det virkede i hvert fald sådan på ham. Hans blik var noget flakkende, og han blev ved med at rette på sit hår, sådan som han altid har gjort, når han var nervøs.

Efter et par kopper kaffe kom det dog endelig over hans læber, hvad der var sket. Han var blevet tilbudt en kontrakt i udlandet. Det var stort, og han var rigtig glad for det. Men hvordan skulle det gå, han var jo kun 19 år, og det bekymrede ham lidt.

Mine forældre bakkede ham dog fuldstændig op, og snart efter skulle han af sted. Mine forældre tog med ham til at starte med og fik fundet en lejlighed til ham. Mine forældre sørgede for, at der var styr på gas, varme og alt det andet praktiske, mens min bror fandt sig til rette i byen og i sin nye klub.

Noget som han selv sørgede for med det samme var dog hans internetforbindelse. Hurtigt bredbånd skulle det være, sådan så han kunne holde kontakten med alle os i sin familie og selvfølgelig alle hans venner.

Efter en måneds tid kom mine forældre hjem igen. Nu var der sørget godt for min lillebror, og han var kommet godt på plads. Jeg glæder mig derfor nu til, at det er mig, der skal over at besøge ham. Og så vidt jeg har forstået, så går det vist rigtig godt med fodbolden, han har fået en masse nye venner. Og så var der vist noget med en pige, men det hører jeg nok mere om, når jeg kommer derover.

You may also like...

Skriv et svar