Ferietapet

Ferietapet

Lets face it. Jeg hedder Helle og jeg er en afhængig af tapeter. Jeg elsker at dekorere og redkorere mit lille men ultra feminine hjem. Mindst een gang om året får et af rummene en omgang – og gerne flere. Min mest brugte partner in crime er xl-byg, og det er der en grund til. En virkelig god grund. Jeg har har prøvet at bestille boligtekstiler på nettet. Af og til går det det godt, men nogle gange har jeg købt katten i sækken og modtaget noget helt andet end det jeg mente at have købt. Som regel kan det laves om, men ærgrelsen, skuffelsen og besværet med en ombytning er ikke noget jeg har lyst til. Derfor handler jeg der hvor jeg er tryg, og hvor jeg får en ordentlig behandling. Derfor vælger jeg xl-byg. De har et kæmpestort udvalg – alt fra en skrue til en plæneklipper kan jeg købe her.

Ferietapet

Så selv om det måske er atypisk for en kvinde at udleve sit shopping gen i et byggemarked, så fungerer det for mig. Jeg er væsentlig mere praktisk end romantisk anlagt. Hvis jeg kan få lov til at arbejde, ja så er jeg glad. Det er et af mine livsvilkår at jeg arbejder, og arbejder for meget. Heldigvis hiver min dejlige familie fat mi mig når jeg går over gevind, og jeg trænger til at slappe af. Jeg mærker ikke altid selv grænsen når jeg overskrider den. Pludselig er jeg bare træt og udslidt. Selv om jeg snart fylder halvtreds år, så falder jeg stadigvæk i den samme gamle fælde.

Ferie, ferie, ferie

Jeg har længtes efter sommerferien, og har nu næsten de to første uger bag mig. Jeg har slappet godt og grundigt af, og nu kribler og krabler det så småt for at komme igang med arbejdslivet igen. Jeg har købt nye tapeter, og er klar til at svinge malerkost og tapetpenslen. Inden jeg skal på job og gøre åndens arbejde istedet for håndens.

Det ene er ikke bedre end det andet. I sin tid da jeg skulle vælge uddannelse var der mere prestige i at være akademiker end at være håndværker. Desuden, hang jobbene på træerne. Jeg er nogenlunde begavet, så jeg valgte den lange uddannelse. Hele min familie er akademikere, så det var det nemme og eneste rigtige valg. Det er ikke fordi jeg har fortrudt, men mit liv har lært mig, at uanset hvad man vælger af uddannlse så er det vigtigste at jeg har et job som jeg er glad for. livet er simpelthen for kort til dårlige joboplevelser.

Jeg har brug for en vis rutine, orden og ro. Der sker mange ting i min hverdag som er hektisk og til tider ligefrem turbulent. Derfor er det af altafgørende og vigtig betydning for mig at få perioder med ro og afslapning. Som på den ferie jeg lige har afholdt i det smukke Provence hvor marker med solsikker og lavendler lå smukt side om side med vinmarker og de høje blå bjerge. Lige min stil.

You may also like...