fremtidssikret i en omskiftelig tid

Ja verden af i dag er langt mere omskiftelig end den var i dag. Min farfar – og min far for den sags skyld var tjenestemænd hele deres liv. De blev ansat i den etat som de var uddannet i, og blev der til de gik på pension. De modtog begge to et guldur for lang tids tro tjeneste, halvtreds år tror jeg nok. Det er de færreste forundt i en omkiftelig tid som den vi har nu. Intet, eller næsten intet er fremtidssikret. Jeg er snart halvtreds år gammel, og er på mit 6. job. Jeg er ikke engang den der har skiftet oftest. Jeg har venner der stort set har skiftet job hvert andet år, men som stadigvæk regnes for stabile. Min morfar ville have kaldt den slags mennesker for en vindbøjtel, men tiderne er skiftet, og vinden vendt. Der er ikke så mange ting jeg er sikker på i mit liv. Jeg ved, at jeg på et tidspunkt skal dø, at festen er forbi. Forhåbentligt først om mange år, for jeg har mange ting som jeg gerne vil opleve endnu. Ting at opleve, steder at se, landet at besøge, mad der skal spises. Det andet jeg ved, er at jeg her heldig stillet med hensyn til bredbånd udbyder. Jeg har en billig, men effektiv udbyder i se,dk. Jeg kan ikke bruge til noget når, upload og download hastigheden er langsom. Jeg arbejder hjemmefra flere gange om måneden, og så skal værktøjet are være i orden. No mecy.

fremtidssikret i en omskiftelig tid

Livet er simpelthen for kort til værktøj der ikke dur

fremtidssikret i en omskiftelig tid

På rigtig mange måder er jeg blevet rundere med alderen. Fysisk javist, men også mere kompromissøgende på mange områder. Jeg går stadigvæk ikke af vejen for en nødvendig konflikt, men jeg har lært at tage mine kampe. Men jeg er også blevet langt mindre villig til at finde mig i dårlig kvalitet, eller parat til at at lappe på noget der bare ikke fungerer. Ud med det der ikke virker, og lad det der er ordentligt kram komme til. Jeg er på min 3. kone, så jo jeg mener hvad jeg siger. Der var ikke nødvenidgvis noget i vejen med de tidligere kvinder, men ægteskaberne fungerede ikke, og vi kunne ikke redde dem. I dag vil jeg gøre alt, tilgive alt og tolerere næsten alt for at holde mit forhold sammen. Skilsmisser er en af de få ting jeg ikke tror på bliver nemmere med erfaringen. Istedet for at drage nytte af tidligere oplevelser, vil mange istedet lægge smerten sammen og sten på sten. Hvert eneste forliste parforhold repræsenterer en bristet drøm, en kuldsejlet virkelighed. Der bliver lagt sten på sten, og nederlaget, følelsen af personlig fiasko er næsten umulig at komme igennem. Jeg har ihvertfald besluttet, at jeg aldrig vil i statsamtet igen. Det er jo heller ikke aktuelt lige nu, min kone og jeg er meget lykkelige. Eller, det synes jeg ihvertfald at vi er. Men igen, der er jo ikke nogen der ved hvad fremtiden bringer, jeg ved bare at jeg er villig til at yde mit. 

You may also like...

Skriv et svar