Glad derudaf

Glad derudaf

Mia cyklede glad af sted mod skoven og stranden. Hun havde længe ønsket sig en ny cykel, og nu havde hun så endelig fået en af sine forældre. Cyklen var lyseblå og med en lysebrun, flettet kurv. Lige præcis sådan en, som hun havde ønsket sig. Hendes far havde bestilt den hjem fra hjemmesiden Netcyklen.dk for lang tid siden, men det havde Mia ikke vidst noget som helst om. Hun var derfor blevet meget overrasket, da hun samme morgen var kommet ned i køkkenet til sin mor og far. Ved hendes sædvanlige plads ved køkkenbordet havde cyklen nemlig stået. Mia var endda begyndt at græde, fordi hun var blevet så glad. Hendes mor havde smilet og hendes far havde rystet på hovedet af hende. Han havde da også grinet lidt af hende, fordi han syntes, at det var lidt fjollet at græde på grund af en ny cykel.

Stranden kalder

Nu var cyklen dog ude på sin første cykeltur, og Mia nød det. Hun havde længe savnet en ordentlig cykel, som hun kunne cykle rigtige ture på. Hendes gamle cykel havde sagtens kunne transportere hende frem og tilbage til hendes skole, men mere kunne den heller ikke holde til. Når hendes veninder for eksempel var cyklet til stranden, så havde Mia altid været den, der løb eller gik ved siden af. Hendes cykel måtte blive hjemme.

Sådan skulle det dog ikke længere være. Mia cyklede nu forbi stranden, hvor hun havde tilbragt så mange somre. Da hun var lille havde hun bygget utrolig mange, flotte sandslotte sammen med sin fætter og sin kusine. De havde leget i vandet, og de havde altid haft en masse badedyr med, som deres forældre havde pustet op for dem. Om aftenen var de altid taget hjem igen, hvor de havde siddet udenfor og grillet, til det var blevet sent og mørkt. Det var gode minder, som Mia havde derfra.

Nye strandtider

De seneste år havde Mia dog oftere og oftere været på stranden med sine veninder. Enten havde hun været af sted med nogle fra sin skole eller også nogle, som hun havde lært at kende gennem sit arbejde eller fra sin ridning. Mia red nemlig ofte, og faktisk red de også til stranden en gang i mellem, når vejret var godt.

Sammen med veninderne brugte hun stranden til at ligge og tage sol. De kunne i mange timer ligge og snakke om alt fra musik og sport til fyre og kendisser. En gang i mellem spottede de også en kendt person på stranden, og så hviskede de det hurtigt videre til hinanden, så de allesammen kunne se, hvem den kendte person var.

Mia smilede ved tanken om de mange gode somre ved stranden. Hun var så glad for, at hun havde så mange gode minder fra både sin barndom og ungdom allerede. Hun var jo stadig ung, men når først hun var færdig med gymnasiet, var det jo ikke til at sige, hvor hun endte henne. Derfor var det med at nyde de glade strandtider, mens de var der.

Glad derudaf

You may also like...

Skriv et svar