Huset skal have den store omgang

Det er et par år siden at vi overtog huset og vi har virkelig gjort ved det indendørs. Man kan måske sige at det mest er kosmetiske ting som at sætte nyt tapet op, lægge nyt gulv, nyt køkken og så videre. Der er ikke rigtigt nogle af tingene som har haft med det mere grundlæggende i huset at gøre, det skal vi så til at se på nu og vi har masser af planer.

Isolering på loftet

Vi har taget en lille smule hul på første del af energirenoveringen. I indkørslen står der to paller med Isover formstykker som venter på at blive lagt ud på loftet. De eksisterende 100 mm. isolering skal bare fjernes og køres væk på et tidspunkt. Der skal være ny god isolering over hele loftet og vi har tænkt os at lægge 300 mm. For det første så siger man at der som minimum skal være 200 mm. og gerne 300 mm. hvis det skal være bare nogenlunde tidssvarende når man stadig tager i betragtning at det er et gammelt hus. Hvis vi lægger mere isolering end det så skal vi til at flytte dampspærren og det vil vi gerne undgå.

Der har lige været en tømrer og kigge på det, det bliver spændende når han får regnet lidt på hvor meget han skal have for det. Vi kommer i hvert fald til at spare godt på varmeregningen hvor vi ellers har billig naturgas fra se.dk, så det er ikke fordi at det er så dyrt. Jeg ved ikke hvor længe der har været naturgas i området men vores fyr er i hvert fald købt lige inden at vi overtog huset, så det bruger ikke så meget gas på at opvarme huset. Jeg tror dog nok at gråspurvene er glade for at der er billig gas, for nogle gang lufter vi vist lidt rigeligt ud.

Nyt bryggers

Et nyt bryggers er måske mere kosmetisk end det at lægge mere isolering på loftet men nu har vi besluttet os for at gøre det. En af de nærmeste dage skal jeg begynde at tage de gamle skabe og bordpladen ned. Derefter skal al tapeten fjernes så vi står tilbage med et nøgent rum og kan starte forfra. Udover at det hele ser ret slidt ud, så er stilen fra starten af 70’erne og det er altså ikke videre kønt.

Vi vil også gerne have indrettet vores bryggers mere praktisk. Blandt andet så skal vaskemaskinen op i højden så det er lettere at fylde og tømme den. Den kommer til at stå på en stor skuffe som nok kan indeholde vaskemiddel osv. Vi har valgt at beholde vores vask ved siden af vaskemaskinen da det er mit håb at vi kommer til at bruge bryggerset noget mere. Det vil jo være lækkert at kunne komme ind fra haven og vaske hænder og redskaber ude i bryggerset. Så slipper jeg for at svine alt for meget til på badeværelset som vi sikkert også skal have ordnet på et tidspunkt.

Huset skal have den store omgangHuset skal have den store omgang

You may also like...

Skriv et svar