Længsel efter frihed

Længsel efter frihed

Jeg har læst et meget interessant dig, som handler om længsel, og følelsen af at savne andre. Digtet er skrevet af Schack von Staffeldt og er navngivet Kunstnerlængsel. Kunstnerlængsel udkom som digt i 1804. Kunstnerlængsel er opsat af i alt 6 strofer og hver af stroferne indeholder 6 vers. Digtet er bygget metrisk. Det vil sige, at hvert vers i alle seks strofer indeholder enderim. Dette gør at digtet bliver mere overskueligt og gør at det bliver mere forståeligt og flydende når man læser digtet, når der er en fast rytme tilføjet.

Jeg’et i digtet Kunstnerlængsel, er hankøn og vældig ked af det. Hans hjerte længes efter en anden verden. Den anden verden er for ham fortiden, som glider ud mellem hænderne på ham. Han mindes den med smil og græder over at han ikke befinder sig i denne verden. Han er fyldt med længsel og befinder sig konstant i en sørgmodig stemning, fordi han føler at han har mistet fortiden. Hans tanker smelter sammen, da han følelsesmæssig er optaget af denne fantastiske verden. Men samtidig så græder han over, at han ikke kan nå denne Verden. Den anden verden er for ham noget som eksisterer, et sted hvor der findes uskyld, ungdom, fryd og sang. Han sidder på sin stol, hvor han fortæller om, hvordan hans tøj er blevet mere og mere slidt. Han savner tilstedeværelsen af at komme ud i verden og få noget nyt streetwear tøj. Han forklare, hvordan tøjet ikke behøver at være dyrt eller være noget som tiltaler andre, men han vil bare gerne have noget billigt tøj, som tiltaler ham som person. Han har ikke rigtig nogle venner eftersom han ikke rigtig kommer ud fra hans hjem, men det er ikke noget som berører ham, han vil bare gerne ud og opleve naturen, verdenen og alle de fantastiske mennesker. Han tror på han opnår denne drøm en dag men det er ude i fremtiden.

Morgenens himmel er rød af den strålende solopgang og dagen oprinder med henrykkelse og et favntag. Det er i denne Verden, hvor der findes evigt kosmos, som han længes efter. Som man finder helligdom i et gudebillede, finder han igennem kunsten den gamle tid, fortiden, som han vil hen til. Han mener at han kan høre ånderne beklage sig i underverdenen. De beklager sig ligesom ham, om tiden som har passeret dem, og som de savner. Han hører disse stemmer og lader det smelte sammen med sine savn om de tidligere dage. Men længsel er en frygtelig følelse og han har bestemt heller ingen fred og ro. Alting omkring ham, giver et suk for der længes ligesom ham, efter de tidligere dage som ikke længere findes. For selvom himlen er smuk blå, som den altid har været og stjernerne blinker rundt omkring, ak ja så kan han dog alligevel ikke slippe sin længsel. Alt det smukke er kun et minde om den verden, som han søger efter. Han kan ikke finde tid og ro til at nyde hans omgivelser, for det bliver sløret af hans tårer, som han græder af savn.

Længsel efter frihed

You may also like...

Skriv et svar