shakk – den bedste udgave af dig selv

shakk - den bedste udgave af dig selv

Jeg kender masser af søde og rare drenge der efter min mening klæder sig helt forfærdeligt. Om mærket er shakk eller noget helt andet Streetwear er mig fuldstændig underordnet. Jeg gider bare ikke se på nogens balder eller revne eller underbukser. Så hiv bukserne op drenge så kører vi.

Men ser vi bort fra hængerøvene i de baggy jeans kan jeg faktisk rigtig godt lide drenge – de er på mange måder meget enklere end piger der har så mange sociale spilleregler at man kan blive helt forpustet. Jeg kan godt forstå at drengene får lyst til at gemme sig lidt i deres hættetrøjer. Parringsdansen er nådesløs. Hvis ikke du duer ryge du ud.

På samme måde synes jeg at det virker som om der ikke er meget plads til de raske drenge i skolesystemet. Jeg kan sagtens være uretfærdig, men det virker som om at hvis du kan sidde stille – hvad rigtig mange drenge har svært ved – bliver du belønnet – der er ikke tid eller penge – eller politiisk velvilje til dem der har brug for mere tid, mere ro, mere plads. Jeg har desværre ikke den gode løsning på problemet. Undrer mig bare over hvor mange ADHD, asperger, udviklings diagnoser der er i vores omgangskreds. Skal jeg være bekymret for vores lille pige tilsyneladende er helt “normal”. Er det fordi jeg ikke er observant nok eller er hun bare velopdragen? 

Og nej, min hensigt er selvfølgelig ikke at skyde efter alle de børn der har brug for hjælp. Jeg undrer mig bare – er det mon dem eller samfundet der syge? Jeg er vokset op i en tid hvor der blev præket at der skulle være plads til alle. – Jeg er 46 år gammel. Og selv om mine værdier nødvendigvis må være i fortiden, for det er der jeg kommer fra – kan jeg blive rigtig bekymret for om der virkelig er så mange børn og unge med alvorlige udfordringer – hvor var de da jeg var barn – så vi dem bare ikke eller hvordan havde de det.

Måske, tænker jeg gå tingene også bare for stærkt (ja nu lyder jeg gammel igen). Men jeg undrer mig da, når småpiger fra 1-2 klasse går til 3-4 ting om ugen – i deres fritid. Hvornår er der plads til familien, samvær fred og ro. Tilknytning og eftertænksomhed. Nogle af dem sover også med hinanden på tvæs af familiestrukturen på hverdage. Måske er det mig, men det synes jeg slet ikke vi er klar til – hverken barnet eller forældrene.

og hvor går man så hen med alle sine spørgsmå. Familieskolen for eksempel har masser af inspiration og debat om familier og hvordan vi gerne vil være – og hvordan vi bliver som vi allerhelst gerne vil være.

For uanset hvordan vi opdrager og er i vores familie så vil de allerfleste forældre det allerbedste for deres unger. Nogle gange har vi bare brug for hjælp til at gøre det bedre. Vi har jo alle vores egen bagage med i kuffertene – men vi gør det så godt vi nu engang kan.

shakk - den bedste udgave af dig selv

 

 

 

You may also like...

Skriv et svar