Udgivet i

På bløde poter i sneen

For ikke så længe siden løb min kat rundt og var glad og munter. Desværre gik den hen og blev alvorligt syg, hvilket kun efterlod mig med muligheden for at aflive den. Det var det mest humane at gøre. Det var med tungt hjerte, at jeg tog hende med til dyrlægen, så min kat gennem 12 år kunne få fred. Det gik egentlig ret stille og roligt. Det er så ikke den første kat jeg har fået aflivet. Ikke at det bliver nemmere, for jeg har det med at knytte mig til de små kræ.

Det savner jeg

På bløde poter i sneen

Der er mange ting i hverdagen, hvor jeg kommer til at tænke på min kat. Situationer, som jeg forbinder med min kat. Et eksempel er, at jeg i den kommende vinter ikke kommer til at se hendes små fodspor i sneen. Der er dog også nogle ting i hverdagen, som bliver nemmere. Der er for eksempel ikke nogen tissebakke, som skal tømmes hverdag. Det er heller ikke mere nødvendigt at sætte låg på smørret sekundet efter jeg har brugt det.

Men livet går jo videre og det samme på jeg. Jeg kan ikke sætte mit liv på standby, bare fordi mit kæledyr ikke er her mere. Faktisk er jeg så småt ved at overveje, om ikke det er blevet tid til at få en ny kat. Jeg kan mærke, at jeg stille og roligt er ved at skabe plads til en  ny, lille pelskugle. 

Det bliver dog ikke i min nuværende bolig, for jeg står for at flytte til Skive, hvor jeg har fået mit drømmejob. Jeg har derfor sagt min nuværende lejlighed op og for i stedet en dejlig lejebolig i Skive. Blandt de ledige lejligheder i Skive, som der var på boligportal, har jeg fundet den som passer bedst til mig og hvor jeg også må have kat. Det er jo ikke alle steder, at man må have husdyr. Lige nu har jeg ikke noget husdyr, men jeg regner med, at der snart bliver lavet om på det. Jeg skal bare lige have flytteriet helt overstået, så der er tid og plads til den lille ny.

 

Udgivet i

Med vinden i ryggen

Med vinden i ryggen

Et livsafsnit er afsluttet for mig. Det var på mange punkter et meget godt afsnit. Til sidst var det ikke så godt. Da min kone blev syg, var det ret hård. Hun har nu fået fred og jeg er nu alene. I dag er sidste dag i min ejerbolig. Om kort tid kommer flyttemændene efter mine flyttekasser. Jeg sidder her og gør status over mit liv indtil nu. Lene og jeg havde mange gode år sammen, som jeg vil bevare i mit hjerte. Sygdommen gjorde, at hun blev revet alt for tidligt bort. Alle de tanker og ideer, som vi havde om, hvad vi skulle lave i vores alderdom blev blæst væk. 

Var forberedt

Fordi forløbet med Lenes sygdom var så langstrakt, havde jeg god tid til at forberede mig på det, som ville ske. Den dag, hun sov ind, var både en og samme tid både en sorgens og en glædens dag. Jeg var selvfølgelig ked af at miste min livsledsager. Samtidig var jeg glad for, at hun nu havde fået fred. Den sidste tid var der ikke meget tilbage af Lene. Det meste var sygdommen. Sådan var det.

Om lidt flytter jeg hen til en anden ejerbolig, som jeg fandt via boligportal.dk. Jeg vidste, at jeg ikke kunne blive boende i mit hus. Jeg havde heller ikke lyst. Der er for mange minder og det var også for dyrt og stort til kun mig. Derfor søgte jeg via boligportal at få et nyt sted at bo. Fremover skal jeg bo i en mindre lejlighed, hvor der er plads til mig og lidt gæster. Heldigvis var det forholdsvist nemt at komme af med huset, som jeg endda fik en nogenlunde god pris.

Selv om det er svært, så bestræber jeg mig på at se fremad. Det ville Lene også have ønsket. Jeg vil derfor stille og roligt begynde at skabe nogle rammer for det liv, som jeg nu skal i gang med. Mine børn har været bekymrede for mig. Jeg har sagt til dem, at det er der ingen grund til. Jeg står her i livet og har vinden i ryggen. Klar til at tage mod det, som livet byder mig.